Priser

Hva´ kostern´?

Selvfølgelig vil du gerne kende til priserne for de ydelser, jeg tilbyder. Sådan har jeg det også selv, når jeg har brug for professionel hjælp.

For at jeg kan give en kvalificeret pris, så er der spørgsmål, som først skal afklares. Enkelte ting kan jeg dog heldigvis give en pris på her og nu. Se mere nedenfor.

Kontakt mig derfor gerne uforpligtende, så kan jeg på baggrund af din forespørgsel hurtigt give en pris.

Jeg genbruger gerne indhold fra tidligere oplæg, når jeg hyres til en opgave. Det er en del af min CSR-politik.
Samtidig er det med til at holde din udgift nede.

Jeg laver dog ikke 100% standardoplæg, for hvis jeg skal “fange” deltagerne, og skabe adfærdsmæssige forandringer, så er det vigtigt at referere til en virkelighed, deltagerne kan genkende. Det kræver research – nogle gange mere end andre.

I forhold til at give et pristilbud så spiller det også en rolle, om et oplæg/undervisning er online eller fysisk, antal deltagere, varigheden, antallet af sessioner og andre forskellige faktorer.

Hvis din organisation har brug for input til LinkedIn-strategi, eller der er behov for individuel relationsrådgivning, så er min konsulent-timepris 1.400 kroner eks. moms, med mulighed for mængde-rabat.